Kan det virkelig passe, at næsten hver tredje unge føler stress?
Det står ikke for godt til for de unge og stress.
Mange unge er på daglig eller ugentlig basis påvirket af stressrelaterede symptomer som ondt i maven, svimmelhed, besvær med at sove, nervøsitet, irritation og generel tristhed.
Et halvt år efter studiestart svarede hele 31 % af de adspurgte studerende, at de havde følt sig meget stressede inden for den seneste måned. *)
Stress hos unge er værst hos pigerne
Det er især de unge piger, der oplever stress. Og det er faktisk vigtigt, at de får gjort noget ved det, for undersøgelser viser, at op til halvdelen af depressioner og angst-lidelser udløses af ubehandlet stress.
Hvad udløser stress hos unge og studerende
En undersøgelse Djøf gennemførte i 2017 viste, at de tre mest stressbelastende årsager hos studerende var
- Pres fra den studerende selv – for at top-præstere
- Stort pres for at få opbygget de rigtige erfaringer (til fremtidigt CV)
- Stort pres relateret til eksamenssituationer
Disse tre årsager kan alle henføres til, hvad den unge tænker om sig selv og sin fremtid.
Og være med til at kickstarte uhensigtsmæssigt mange tanker om præstation og muligheder i fremtiden.
“Du kan hvad du vil – mulighederne er uendelige”
En sætning mange unge med stress har hørt – måske endda mange gange. Denne ”læggen ansvaret” over på den unge, kan blive et stort pres og kilde til stress.
Det bliver i sidste ende den unges eget ansvar, hvis ikke det lykkes at blive lige det, som hun ønsker.
Og det kan give anledning til mange tvivlstanker og i det hele taget en konstant evaluering om for/imod, rigtigt/forkert.
Hvorfor de mange tanker kan give stress hos unge
Hvis den unge kvinde (eller mand) bruger lang tid hver dag på at tænke, så kan den unge være på vej ud i langvarig stressbelastning.
Tankerne kan køre i timevis, dagevis, ugevis:
- Er studievalget er det rigtige?
- Gør jeg det godt nok?
- Hvad tænker de andre?
- Hvordan vil det mon gå til eksamen?
- Skal jeg vælge noget andet?
Alle disse tanker kan udvikle sig til det som kaldes ”kognitivt opmærksomheds-syndrom”:
KOS
Kognitivt Opmærksomheds Syndrom er kort fortalt, overdrevent fokus på én type tanker, som tænkes i lange perioder, hver eneste dag, og som påvirker
- humøret
- søvnen
- præstationsevnen
og kan give næring til endnu flere bekymringer og tilstande af
- tristhed
- manglende energi
- håbløshed
- trykken for brystet
- ondt i maven osv.
- Alle disse bekymringer og grublerier er kilde til stress hos unge.
Der er heldigvis noget, de unge med stress selv kan gøre
Unge med stress kan med stor fordel sætte deres tanker i system.
Det lyder måske umiddelbart meget firkantet, men det aller bedste råd til at hjælpe unge ud af stress er at få stoppet tankemylderet.
Er du ung med stress – STOP tankerne!
Alle de tanker
der ikke har en løsning
som bare kører afsted
måske sammen med de tanker om studiet er det rigtige eller
om du gør det godt nok
de skal have mindre plads
NU
lige med det samme!
Bekymringsbutikken – sæt tankerne i system
Åben en butik for bekymringer, hvor tankerne kan henvises til, når de dukker op i løbet af dagen/aftenen/natten.
Ligesom lægen ikke har åbent hele tiden, og man skal bestille tid for at komme til, så har bekymringsbutikken også kun åben et begrænset tidsrum hver dag.
Reglerne for butikken er
- Den må være åben 15 minutter hver dag.
- Det skal være samme tid på dagen,
- Det må ikke være lige inden sengetid.
Kommer der tanker om præstation, studievalg, god nok etc. i butikkens åbningstid, så kan man bare tænke videre på dem.
Men kun til lukketid!
så lukkes butikken igen – og alle bekymringstanker og grublerier, der melder sig derefter, må vente til butikken har åbent igen i morgen.
Det kan unge studerende med stress selv gøre NU:
- Beslut hvornår butikken skal være åben – 15 minutter fra kl. xx.xx.
- Skriv det ned et synligt sted eller i telefonens kalender
- Henvis alle tanker uden løsning, til butikkens åbningstid
Desuden kan man hjælpe sig selv ved at
- Tale med sin familie eller venner om det man oplever som problemer. Men, pas på ikke at give problemet mere fokus end højst nødvendigt. F.eks. kan man sige, at man gerne vil fortælle om sine tanker om studiet og fremtiden i et kvarter, derefter tale om noget andet.
- Planlægge en god studieuge, hvor der både er tid til studiet, forberedelse/opgaveløsning, ”egen-tid” hvor man bruger tid på det, der giver energi og overskud, sociale aktiviteter og ikke mindst søvn. På den måde hjælper man sig selv til at holde fokus på studiet og aktiviteter som giver energi, og der bliver automatisk mindre fokus på bekymringer og grublerier.
”Hvis man får god hjælp fra en eller flere medstuderende, så er der mindre risiko for at blive ramt af stress.*)”
*) Kilde EVA
Er det svært?
At vænne hjernen til at gøre noget andet end den plejer kan godt føles som hårdt arbejde. Ligesom når man starter på at træne efter en lang pause fra hallen eller træningscenteret.
Hjernen er fuldstændig lige som vores muskler.
Det vi bruger den til – bliver den bedre til.
Så har man brugt mange timer på at køre i bekymringssporet, så er det automatisk det, som hjernen hopper på.
Men… allerede bevidstheden om at der er en anden vej, kan gøre det nemmere. Og ellers kan man se det som at guide et barn der hurtigt bliver distraheret, kald det venligt tilbage
“alle de tanker
de må gerne komme, men kun
når jeg bestemmer at have åbent!
Resten af tiden
vil jeg fokusere min energi på
mit studie, mine venner, min famile og mig-tid.
Skal jeg hjælpe dig
Gratis forsamtale
Har vi ikke mødt hinanden før, så kan du benytte dig af mit tilbud om en gratis online forsamtale – du kan læse mere og booke her.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive – hvis du har spørgsmål eller andet. Send en mail eller ring/sms på 60 71 67 05.
Hop til kommentarfeltet nedenfor eller skriv et spørgsmål til brevkassen, det er gratis og helt anonymt.
Stine Abell, MINDstrain stresscoach – læs mere om Stine her
Vil du vide mere, så kan du dykke ned i disse artikler:
Eller du kan læse mere i en af disse bøger
Linda Burlan Sørensen Fængslende Tanker
Carsten Juul Stress dig sund
