Vi har opfundet os til en farlig tilstand – stillesiddende arbejde
Vores kroppe er skabt til at blive brugt. Og de sidste mange tusind år, har vi mennesker gjort alt hvad vi kan, for at gøre vores kroppes arbejde mindre og lettere. Resultatet er, at vi i dag – en meget stor del af os – har et stillesiddende arbejde. Og skal vi flytte os fra A til B horisontalt kan vi også gøre det siddende og skal vi flytte os fra C til D vertikalt, så kan vi gøre det stillesiddende eller i det mindste stillestående.
Computere, internet, biler, busser, tog, fly, rulletrapper og elevatorer er bare nogle af ingredienserne i det net af hjælpemidler som ”støtter” os i ikke at bruge vores kroppe! Og øger tiden med det farlige stillesiddende arbejde.
Der følger naturligvis positive effekter med alle de forskellige opfindelser. For eksempel bliver fysisk overbelastning og nedslidning begrænset, men alle disse opfindelser har også en bagside.
For det er farligt ikke at bruge sin krop. Rigtig farligt!
Det er der så også nogle, der arbejder på at opfinde sig ud af. Så der bliver opfundet andre maskiner, som vi installerer i fitnesscentre, så vi kan træne vores kroppe der. Og der bliver udviklet træningsprogrammer, der skal hjælpe med at træne kroppen på den blide måde, den dansende måde, den hårde måde, alene-måden, sammen-med-andre-måden – alle mulige måder.
Og det bliver for mange endnu en belastning i en travl hverdag, at skulle finde tid og energi til at nå i træningscentret. Eller på et træningshold.
Nyder du timerne i træningscenteret – så skal du endelig blive ved med det. Dette er ikke en opfordring til at stoppe med det. Men er du en af dem, som mest bruger fitnesskortet til at skrabe is af bilruden eller til at give dig selv dårlig samvittighed over igen ikke at få det brugt, så skal du ikke fortvivle, for der er en anden vej! Og den vej behøver ikke at være hverken langtrukken, kedelig eller u inspirerende, for at have en effekt på dit helbred.
Længere nede i artiklen får du konkrete forslag til hvilke små skridt du kan tage for at få overkommelig bevægelse ind i din hverdag.
Stillesiddende arbejde er farligere end rygning!
Selv om du er en flittig og aktiv gæst i træningscenteret – så er stillesiddende arbejde også farligt for dig. Faktisk er stillesiddende arbejde farligere end at ryge, slår flere mennesker ihjel end HIV og påvirker de såkaldte livstilssygdomme som diabetes 2, hjerte-kar sygdomme og kræft i negativ retning.
Tænk træning og fysisk aktivitet ud af boxen
Ved at tænke ud af boxen (i helt bogstavelig forstand for dig som træner crossfit – her hedder det enkelte træningscenter nemlig en box) kan du få bevægelse ind i din hverdag, uden du behøver at skifte til træningstøj, melde dig på hold eller skulle anskaffe særligt træningsudstyr.
Kom op af stolen med mikrosteps
Med mikrosteps kan du få mere og sundere bevægelse tilført til hverdagen. Bevægelse som kan have afgørende betydning for både dit fysiske og dit mentale velbefindende, så du oplever flere dage, hvor du er i overskud og godt humør, og på sigt vil du reducere risikoen for stress og livsstilssygdomme.
Kickstart din dag
Du kan starte allerede fra morgenstunden – brug de første 5 minutter efter du er stået op til at få kroppen i gang. Lav en kort serie af øvelser som er lige til at gå til og som kick-starter kroppen og får skabt en god fysisk og mental start på dagen. 10 squats, 10 jumping jacks, 10 englehop, 10 armbøjninger, 10 mavebøjninger – så mange runder der er plads til på 5 minutter. Det er bare et eksempel.
Så er du allerede i gang med at bruge din krop. En kort lille træning kan også kickstarte dit humør, for krop og psyke hænger uløseligt sammen. Hjertet styrkes, muskler styrkes, led smøres, blodet bliver iltet, risikoen for stress og depression reduceres.
Du kan læse alle fordelene på sundhed.dk
Det kan være godt at komme i gang fra morgenstunden, men der er også mange muligheder i løbet af dagen til at flette små oaser af bevægelse ind.
Her en liste til inspiration
- Gå til arbejde – eller tag cyklen
- Tager du bus/tog – stå af et stoppested eller to før du normalt står af og gå resten af vejen
- Er du i bil, så parker lidt længere væk så du får en gåtur til/fra bilen
- Tag trappen i stedet for elevatoren
- Hold 5 minutters pause fra skærmen hver time, lav nogle strækøvelser
- Hæv sidde/stå-bordet til stå-position flere gange om dagen, sæt dig først ned, når du bliver træt
- Hold walk&talk møder
- Gå en kort tur efter du har spist frokost
- Efter aftensmaden, gå en tur og nyd årets gang i dit nabolag
- Når du skal mødes med ven/veninde – aftal en gåtur eller en cykeltur i stedet for passiv cafe-sidning
Myten om de 10.000 skridt
Du har sikkert hørt om de anbefalede 10.000 skridt om dagen. Det kan være svært at få tid til at gå så mange skridt. De gode nyheder er, at der er forsket i, at helt ned til 4000 skridt om dagen kan øge levealderen. Og at ved 7.500 skridt flader fordelskurven ud. Så bliver du demotiveret af ikke at kunne nå de 10.000 skridt – så skal du måske sætte dig nogle nye mål for de daglige skridt. Hellere nå 5.000 end ingen.
Lad dig inspirere af børnene
Hvis ud lægger mærke til det – så sidder børn ikke stille særlig længe ad gangen (med mindre de er pacificerede med en ipad). De går heller ikke – de løber. Deres kroppe ved godt, hvad der er bedst for dem. De har ikke lullet sig ind i travlhed og tanker om arbejde, indkøb, madlavning – de ER bare.
Så har du børn i hjemmet, så kan du følge med, når de går i gang med at hoppe, løbe eller tumle.
Og har du ikke, så kan du måske låne nogle – eller lade dig inspirere, når du ser børn på gaden eller i parken.
Hvad er dit næste bedste skridt?
Nu har du hørt om alle de fysiske farligheder ved stillesiddende arbejde og fået konkrete forslag til, hvordan du med mikrosteps kan få mere bevægelse ind i hverdagen. Men det starter hos dig selv. Med nogle aktive valg om at gøre noget andet end det du plejer.
Så
- hvad er det allerførste du vil gøre?
- hvornår vil du gøre det?
- med hvem vil du gøre det?
- hvis du gør det alene, hvem vil du fortælle om at du gør det?
Kunne du lide artiklen her, så kan du måske også have glæde af at læse
Artiklerne er skrevet af Stine Abell, som du kan læse mere om her
