60 71 67 05 info@abellcoaching.dk

Referencer

Jeg kan skrive nok så meget om, hvad du kan få ud af at gå i et coachingforløb eller købe en workshop her hos mig.

MEN – de bedste ambassadører er dem, som allerede har været i forløb eller på workshop.

Derfor har jeg spurgt nogle af dem, om deres oplevelser.

Nedenfor kan du finde et udpluk af udtalelser fra mennesker jeg har assisteret i deres personlige udvikling igennem årene.

 

Vil du selv skrive en reference?

Har du selv været i coaching her, så vil jeg være rigtig glad for en tilbagemelding fra dig.

Du er velkommen til at skrive den her

Tusinde tak for din store hjælp, det har gjort en kæmpe forskel for mig og indirekte for mit forhold (tror at jeg også var ved at slide min kæreste op).

Jeg har været meget glad for vores sessioner og hvordan du hjalp mig med at finde en god løsning i vores sidste session. 

Du har hjulpet mig til at finde en større grad af ro imens orkanen rasede.

Heidi

Jeg har fået værktøjer & øvelser, som jeg kan bruge til at hjælpe mig selv. Bevidsthed om mine styrker og svagheder: At kunne sætte ord på det perspektiv og den kritiske tænkning, jeg er så god til – men dermed også blive mere bevidst om dens slagside. & flere nuancer i dilemmaer. At bruge sin styrke til at reflektere og perspektivere til at se flere farver end sort-hvid.

Inden forløbet startede var jeg mest bekymret for at blive puttet i en kasse. Sådan profiltype-agtigt: du er sådan her, derfor reagerer du sådan her, og så skal du bare gøre sådan her for at det bliver bedre. Ikke at få værktøjer/øvelser, der kunne fungere i praksis. Og dermed ikke lære noget nyt. Det blev heldigvis gjort til skamme 😉

Jeg tror, at rigtig mange, især kvinder med børn/familie og karriereambitioner, ville have godt af at lære at lade tankerne flyde af og til og blive mindet om vigtigheden af at prioritere sin tid og noget selvomsorg. Så jeg vil anbefale dig til alle venner og kollegaer, der minder om mig.

Du gjorde det fableagtigt. Og hvis jeg havde råd, ville jeg have en fast session med dig hver måned for at holde læringen ved lige – ligesom træning.

Marie

Kommunikationskonsulent

1000 tak for dig og for alle de positive vinkler mit liv har taget 🌹🌹🌹

Den største forandring coachingen har givet mig, er indre ro. Jeg oplever nu at være herre i min egen tankebutik. At ikke alt er mit ansvar, men at jeg kan udtrykke bekymring og så lægge det fra mig. Jeg føler at jeg ved hvor jeg skal placere tanker og hvordan de skal håndteres, alt efter om det er tanker som jeg kan gøre noget ved, eller tanker jeg ikke har indflydelse på. Jeg tænker ikke arbejde før alt andet og arbejder nu ikke længere aften og weekend, jeg har fundet en pyt-knap. Jeg vil anbefale det til alle, også dem som ikke føler stress nu men for at forebygge. Det giver en indre ro når man ved hvordan man håndterer alle de tanker som bare kommer væltende. Jeg synes du har været fantastisk og virkelig fået formidlet budskabet og været en kæmpe hjælp. 

Susanne

Lønkonsulent

Det har været helt vildt godt, jeg er dig så taknemmelig.

Tusind tak for hjælpen, det er helt vildt.

Jeg må indrømme det er næsten for godt til at være sandt.

Men det var virkelig den rette værktøjskasse du gav mig.

Jeg vil bruge den hver dag.

Tusind tak

Tanja

MINDstrain stresscoaching

Jeg er stor tilhænger af, at coachingen er fremadskuende og har givet mig værktøjer til at møde udfordringer og bekymringer i fremtiden – fremfor at dvæle ved specifikke situationer, der udløste mine stresssymptomer.

3 andre fordele forløbet har givet  mig

  • Jeg har startet en rejse mod at være mindre styret af andres forventninger og tage bedre vare på mig selv 
  • Giver grublerier og bekymringer mindre plads og fokus 
  • Afsætte tid til at forholde mig til de bekymringer, jeg kan gøre noget ved – fremfor at genbesøge det på daglig basis uden at komme frem Al en handling plan.

Jeg kendte meget lidt til den metakognitive tilgang forud for forløbet. Efter første session, var jeg nok mest bekymret for, om jeg kunne nå derhen, hvor jeg havde kontrollen til at vælge et fokus. I stedet for at det er bekymringen, der får lov at styre. Der er stadig masser at udvikling endnu, men jeg er positiv over de fremskridt, jeg har nået indtil nu.

Jeg har været ekstremt glad for forløbet, så jeg vil både anbefale coaching hos dig til venner og kolleger.

Stine Olsen

Cross Media Lead, Mediacom Group

Styrkebaseret temadag

Alle medarbejdere jeg har talt med, fandt dagen både spændende og lærerig. Jeg tror at der flere steder er åbnet op for endnu mere refleksion og energi.

Medarbejderne udtrykte, at det var skønt med meget afveksling og små gruppeopgaver. De følte sig i centrum og fik indblik i styrker og positiv psykologi, som de også kan bringe med sig videre hjem i hverdagen.

Stine formåede, på trods af sparsom tid, at gøre emnet både relevant og interessant og der kom nye positive perspektiver på vores samarbejde i hverdagen.

Mikkel Jonasson Kejser

Botilbudsleder

Helt overordnet vil jeg gerne sige tak til dig. Du har virkelig hjulpet mig meget, og givet mig nogle rigtig gode hjælpemidler, som jeg bruger i min hverdag. Jeg har det godt i dag, og føler nærmest ingen stresssymptomer i min hverdag – også endda i situationer, hvor jeg ikke har meget tid til en opgave. Det er utroligt, hvor meget det har hjulpet. Det har gjort min hverdag sjovere og givet mig meget mere overskud.

Så TAK!

Mette

Advokatfuldmægtig

1000 tak for et rigtigt lærerigt, effektivt og udbytterigt forløb!

Jeg kunne særlig godt lide, at du brugte tavlen til at undervise og perspektivere.

Stine har min varmeste anbefaling!

Therese

Workshop- og mødeleder

Endnu en gang tak for et rigtig godt coachingforløb!

– læs hele Simones lange feedback på et coachingforløb hvor hun bl.a. lærte at tænke bedre om sig selv, det hun kan og det hun står for. Du finder indlægget her

 

Simone

Ledig og ansat i job med løntilskud

Om workshoppen “Fra UHA stress til AHA stress” for TypoConsult: Først og fremmest tak for et godt arrangement. Da jeg hørte det skulle tage 4 timer, tænkte jeg: “Ok det bliver lidt fodformet” 🙂 Men tiden fløj afsted og vi fik vendt en masse hjørner 🙂 Jeg vil ikke præcisere én ting over de andre, men blot komplimentere helheden af arrangementet.

 

Claus

Teknisk Chef, TypoConsult

Stine har givet mig værktøjer, der har hjulpet mig til at kontrollere, forstå og italesætte min stress. Jeg har tidligere været til psykoterapeut og psykolog uden at kunne komme videre. Jeg kan på det varmeste anbefale Stine.

Mariann Hansen

Stine lod mig tale og lyttede til mig. Hun puttede aldrig sætningerne i munden på mig, hvilket åbnede op for mine egne tanker og gav plads til refleksion. Jeg fik samtidig talt med hende om hvordan jeg kunne gribe min hverdag bedre an, når tingene blev overvældende. Disse værktøjer bruger jeg stadig et halvt år senere.

Mathilde

Studerende

Stine hjalp mig ved at lytte. Det tog lidt mod at tage sig sammen til at spørge om hjælp, men efter blot et par sessioner var der noget der faldt i hak, og jeg var kommet ud af den spiral og de tankemønstre der holdt mig tilbage. Sessionerne med video-chat var nøglen her. Jeg kan varmt anbefale Stine, idet hun giver rigelig plads til at man kan få ordnet sine tanker mens man snakker, for så at understøtte med nogle reflektionsøvelser.

John S

Områdechef

Jeg søgte et MINDstrain forløb for at få inspiration til hvordan jeg kan blive bedre til prioritere imellem alle de kreative input og ideer jeg får i løbet af min arbejdsdag.  Jeg har ikke stress og var derfor lidt usikker på i hvor høj grad om metoderne i MINDstrain ville være relevante for mig. Min tvivl blev gjort til skamme. MINDstrain forløbet, faciliteret af Stine, har givet mig nogle utroligt anvendelige værktøjer som jeg anvender dagligt. Værktøjerne hjælper mig med at fokusere og være effektiv og som ekstra bonus er jeg blevet bedre til at sige pyt hvis projekterne ikke går som forventet. Stine har en meget professionel tilgang til coaching som er funderet i en dyb faglighed og bred erfaring. Det har været utrolig udbytterigt at være i et forløb hos en coach, som har evnen til at gribe emnemæssige afstikkere og føre dem tilbage i relevant meget brugbar kontekst. Jeg kan på det varmeste anbefale Stine og MINDstrain hvis du søger værktøjer til at øge dit fokus og din effektivitet i dit daglige arbejde.

Kvinde

Personaleleder , Innovationsvirksomhed

Stine har en meget naturlig evne for at stille de rigtige spørgsmål, som skaber refleksion og udvikling. Hendes nærvær og sikkerhed i det hun gør, giver dig følelsen af, at være i trygge hænder. Hun er tålmodig, forstående og en super god lytter. Samtidig sikrer hun, at du fortsætter dit arbejde ved at du sætter specifikke mål, hun holder dig op på.

Heidi Drøscher

MOTIVATOR & FOREDRAGSHOLDER

Jeg (Den Perfekte Mor) gik igennem en svær periode på mit studie og havde brug for hjælp til at finde motivationen, og styrken, til at fortsætte. Stine hjalp mig med at finde styrken i mig selv igen, på blot en enkelt session. Jeg smilede 90% af sessionen, og jeg gik derfra med fornyet energi. Det er overraskende, hvad man kan få ud af så lidt med den rette indstilling og den rette coach!

Cecilie Olsen

Blogger - "denperfektemor"

Tusind tak for gode samtaler. Her fik jeg den plads og støtte jeg havde brug for til at få reflekteret over mine værdier og styrker. Det har hjulpet mig meget og givet mig det nødvendige skub videre.

Stine A

Pædagogisk konsulent

Helt igennem fantastisk udbytte. Jeg følte mig tabt den dag jeg startede. Jeg kendte ikke mig selv og hvad jeg egentlig ønskede i mit liv. Igennem den tid hos Stine har jeg fundet en indre ro. Jeg har lært at håndtere mit liv og mine tanker helt anderledes. Jeg tænker mere positivt og bruger mine redskaber når jeg føler der er behov for dem. Efterhånden ligger de bare i underbevidstheden. At blive coachet hos Stine har ændret mig som person og mit liv til det bedste! Stine og hendes arbejde har hjulpet mig til at finde frem til den jeg er. Tusind tak for det! 

Kamilla

Sygeplejerske

Jeg kan på det varmeste anbefale coach & konsulent Stine Abell. Hun er indbegrebet af ro, råstyrke, overblik og medmenneskelighed. Når Stine coacher, udviser hun stor tillid til og tro på coachees ressourcer og styrker. Stine er en coach & konsulent, der er kongruent med sine værktøjer og budskaber. Ethvert møde med Stine er positivt.

Henriette Høeg

STRESSCOACH, STRESSRÅDGIVER, STRESSKONSULENT, MENTOR

Tusinde tak for din uundværlige hjælp, og din evne til at skabe struktur for mig, i en noget turbulent periode af mit liv. Og ikke mindst, at hjælpe til opnåelse af mit studie mål! Tænk, hvis jeg aldrig var gået i gang!!!
Ulla M

MINDstrain har været utrolig gavnligt for mig. Ikke noget hokus pokus eller føleri men gode, konkrete redskaber til at få ro og styr på tankemylderet.
Kvinde

56 år

Jeg kom til Stine for at få vejledning og støtte til at lave de rigtige valg i forhold til karriere og personlig udvikling. Igennem forløbet har Stine givet mig en hel del redskaber som har bidraget til, at jeg i dag er mere balanceret og er bedre til at træffe valg. Hun har en fantastik evne til at lytte, at hjælpe en med at se det positive og sætte konkrete, opnåelige mål. Ud over det har hun også været en inspirationskilde for mig. Tak for det!

Astrid, 29

Befriende og anderledes indgangsvinkel” Stines udgangspunkt for coaching er at arbejde med VIA Styrker – et spændende værktøj – hvor du hurtigt får belyst dine styrker.  Giver endvidere et godt udgangspunkt for coaching, idet samtalen foregår med “Ja-hatten” i stedet for “Nej-hatten”på. Ganske befriende og en helt anderledes indgangsvinkel end traditionel coaching. Samtidig er Stine super dygtig til – på sin stille, rolige og professionelle facon – at “samle op” på samtalen. Et kanon coaching værktøj til personer, der ser glasset som halv tomt i stedet for halv fyldt!

Lene Sørensen

SUPPORTMEDARBEJDER, TOPDANMARK FORSIKRING A/S