Bliv klogere på performance stress, trusselsrespons og udfordringrespons
Ordet stress – er en paraplybetegnelse der dækker over en række forskellige tilstande, som indtil nu har klinget negativt for mange. Læs med, når begreberne performance stress, langvarig stress, trussels- og udfordringsrespons bliver uddybet, og lær hvordan du kan blive bedre til at håndtere performance stress.
Hvad er stress egentlig?
Stress er ikke en sygdom – men længerevarende og usund stress kan lede til sygdom.
Stress kan være en akut opstået tilstand som reaktion på en trussel eller en udfordring og det kan være en reaktion på længerevarende belastning.
Vi er skabt til stress
Vores krop er skabt til at håndtere stress, men som med så meget andet – så handler det om at skabe balance. Hvis du kun kører derudad med speederen i bund, og ikke opdager at tanken er ved at være tom, så kan du opleve at køre ”tør”. Men hvis du sørger for at kør ind på tankstationen og hælde benzin på bilen, jævnligt få udført service check, og får taget små reparationer i opløbet, så kan du køre længe uden at gå i stå.
Langvarig stress vs performance stress
Langvarig stress er – modsat performance stress – en tilstand, der er oparbejdet som følge af længere tids overbelastning uden den nødvendige optankning. Typisk vil symptomerne på længerevarende stress komme snigende. De kan variere fra person til person, og optræder som fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, der alle kan signalere længerevarende stress. Du kan læse mere om symptomerne her
Performance stress er en tilstand som opstår, når du står overfor at skulle performe – og kroppen signalerer til dig at der er noget på spil. Præsentation, eksamen, en begivenhed hvor det er vigtigt for dig at præstere godt. Her vil din krop ofte meget tydeligt gøre opmærksom på, at der er noget på vej som sætter din stress-respons i gang. Nogle får knugen i maven, halsen snører sig sammen, svedige håndflader, hjertet banker derudad. Du er ikke i tvivl!
Er du mere nysgerrig på langvarig stress end performance stress?
Den nyeste forskning peger på, at stress ofte opstår på baggrund af uhensigtsmæssig tænkning. For mange bekymringstanker (tanker om fremtiden, som på en eller anden måde ikke indeholder nogen løsning) der mere eller mindre bevidst har kørt afsted med dig i timer, uger måneder. Det skaber en uhensigtsmæssig belastning, som du kan lære at håndtere med MINDstrain – en videreudvikling af metakognitiv psykologi. Den kan du læse mere om her
Vejen ud af langvarig stress er faktisk meget enkel. Holde pauser fra tankemylder og opgaveløsning – og engager dig aktiviteter som tanker dig op – som fodrer dig parasympatiske nervesystem. Når jeg siger det er enkelt, så betyder det ikke, at det nødvendigvis er let.
Vi bliver rigtig gode til det vi har gjort meget af, så at ændre vaner og tankemønstre kan godt føles som svært eller hårdt arbejde, men det kan være nødvendigt for at skabe et liv i balance.
Vil du blive bedre til performance stress?
Performance stress gør dig opmærksom på, at der er noget vigtigt under opsejling. Noget der betyder noget for dig! Og det kan føles meget tydeligt, som stress eller angst – f.eks. som en knude i maven, strammen i halsen, svedige håndflader, hjertebanken.
Performance stress kan trigge to forskellige typer stress-respons hos dig.
Trusselsrespons og udfordringsrespons.
Trusselsrespons
Trusselsresponsen sætter dig i en ”flygt eller kæmp” tilstand. Aktiverer de ældste dele af vores hjerne, som er skabt for at sikre overlevelse. Du fokuserer på at holde øje med trusler og farer, responsen fremkalder følelser som frygt og vrede.
Udfordringsrespons
Når performance stress trigger din udfordringsrespons, så giver den dig mere energi. Du mærker mere spænding, entusiasme og selvtillid. Du går efter det, du gerne vil og din opmærksomhed er rettet mod at præstere godt.
Men! Ofte vil det være trusselsresponsen der aktiveres helt automatisk når du står i performance stress. Det er naturligt, da den respons har været hensigtsmæssig gennem tusindvis af år og har hjulpet os til at overleve. Mange af de performance stress begivenheder som helt automatisk aktiverer trussels responsen, er reelt ikke farlige for din overlevelse – det handler ikke om liv og død (selvom det i situationen godt kan føles sådan). Derfor kan du med fordel arbejde med at aktivere din udfordrings respons i stedet.
Forklaringen på forskellen
Trusselsresponsen sætter kroppen i kæmp/flygt tilstand. Den gør sig klar til kamp eller fysisk præstation. Gør sig klar til at håndtere fysiske skader. Hjertet pumper blod rundt i kroppen, så de store muskelgrupper kan arbejde med at slås eller løbe. Fordøjelsen sænkes – hvorfor bruge energi på at fordøje mad, når der er brug for energi til kamp. Blodårerne trækker sig sammen for at modstå blødninger hvis den skulle blive såret i kampen og immunforsvaret skrues op, for at kunne håndtere sår og rifter.
Udfordringsresponsen, derimod, aktiverer kroppen, som når du dyrker sport. Fordi der ikke er fare på færde, så bliver dine blodårer ved at være afslappede og der kan komme blod ud i alle de små kar. Hjertet slår – ikke hurtigere, men stærkere og sender derved masser af iltet blod ud i kroppen – til at kunne præstere.
Det er forskellen på de to typer respons der afgør hvilke langvarige belastninger kroppen udsættes for. Trusselsresponsen påvirker de langvarige negative konsekvenser af stress. Og kan medføre tidlig aldring og øget risiko for hjerte/kar sygdomme.
Udfordringsresponsen derimod påvirker både hjerne, aldring og kredsløbet i positiv retning.
Derfor kan jeg varmt anbefale dig at respondere på performance stress med udfordrings respons!
Og hvordan gør du så det?
Aktivering af udfordringsrespons, når du står i performance stress
Ja, du KAN lære at aktivere din udfordringsrespons!
Først kan du hjælpe dig selv til en ny tolkning af din krops signaler. Når du mærker hjertet slå, knuden i maven eller strammen i halsen, svedige håndflader – så bliv bevidst om, hvad det er, der trigger din performance stress respons.
Et indlæg du skal holde til et møde, en kommende eksamen, en svær samtale? Du ved sikkert selv hvad der kan sætte gang i din performance stress.
Bemærk overfor dig selv,
- at lige nu er din krop ved at mobilisere energi til at kunne præstere
- at du reagerer sådan her, fordi den kommende begivenhed betyder noget for dig, det er vigtigt
- byd tilstanden velkommen, tak – du er kommet for at give mig energi og styrke til at kunne præstere
- i stedet for at tage en dyb vejrtrækning for at berolige dig selv, så tag nogle dybe vejrtrækninger og mærk den energi som er tilgængelig for dig
- Og spørg dig selv ”hvilket valg kan jeg tage, eller hvad kan jeg gøre, som er i overensstemmelse med mit mål i lige netop dette øjeblik?”
Ved at holde fokus på alle dine ressourcer vil du få mere energi, mere selvtillid, større incitament til at handle.
Forbered dig på performance stress
Som tidligere nævnt, så er vi blevet rigtig gode til at gøre det vi har gjort mange gange. Og er din automatiske reaktion på performance stress at din trussels respons bliver trigget, så er det en god idé at forberede dig, lave en enkel plan for, hvad du kan gøre i stedet for, næste gang du står i performance stress.
Bliv bedre til performance stress
Jeg har lavet en kort guide, som kan inspirere til arbejdet med performance stress, både forberedelse og aktivering af udfordringsrespons. Den kan du få tilsendt kvit og frit, ved at skrive dit navn og din mailadresse her:
Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev POWER til din personlige udvikling – som hver 14. dag lander i din indboks med inspiration, tips og tricks til din personlige udvikling og den nyeste forskning inden for stress, positiv og metakognitiv psykologi. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Næste gang du mærker sommerfuglene i maven – så mind dig selv om, at det er din krop, der gør dig klar til at præstere.
Er du nysgerrig på mere, så kan jeg anbefale at læs kelly KcGonicals bog: The Upside of Stress – why stress I good for you (and how to get good at it) – kan købes her
Eller se Kelly McGonicals inspirerende Ted Talk How to make stress your friend – du finder det her
Jeg hedder Stine Abell – og jeg har skrevet artiklen her, du kan læse mere om mig her
Har du et spørgsmål omkring stress og livsbalance – så er du velkommen til at skrive til min brevkasse, det er 100% anonymt og gratis.
