60 71 67 05 info@abellcoaching.dk

Der sad jeg – drømmejob, dejlig lejlighed, økonomien i orden, gode venner, ny hed romance … og græd som pisket hver aften jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg havde længe sigtet frem imod at blive færdig med min uddannelse på Den Danske Filmskole. På skolen havde vi lange dage, seje træk med midtvejs- og afgangsfilm og til slut også fokus på at lande det rigtige job. Jeg var heldig – og dygtig – og fik et job i et af de hæderkronede gode gamle danske filmselskaber.

Nu var den så landet, så manglede jeg ”bare” en mand, så var pakken for det fuldendte og lykkelige liv landet på mit dørtrin.

Den ene arbejdsdag tog den anden og sideløbende gik jeg på jagt efter manden i mit liv. Jeg mødte én, jeg mødte en anden… og en dag var jeg tæt på én, der kunne blive den helt rigtige. Der lå fremtiden – nyt forhold, stifte familie, slå sig ned med realkreditlån og samtalekøkken.

Og så var det jeg fandt mig selv siddende på gulvet ved 8-tiden om aftenen, når jeg lige var kommet hjem fra mit hippe film-producer-job. Grædende, trist, håbløs.

F*** hvor var det bare ikke en fed følelse. Her troede jeg at det sidste jeg lige manglede at installere i mit liv var en lille bagatel af en partner. Og nu hvor han var realistisk tæt på, så føltes mit liv som en rutsjetur, nedad… mod bunden. Dybt hul, uden håb og fyldt med frustration.

Og så viste det sig oven i købet, at den mulige partner ikke var en mulighed alligevel… Mit mål var at få mig en kæreste – hans mål var måske det samme, men kæresten skulle ikke være mig.

Så skruede jeg lige op for min tilstand af håbløshed, tristhed, modløshed….. Livet var på ingen måde på toppen for mig, der: 36 år gammel, single, og med det jeg troede var et drømmejob, som nu viste sig at dræne mig for selvtillid, energi og drive.

Det var det, der gik op for mig, jobbet var det forkerte – eller det jobbet havde udviklet sig til. Jeg havde undervejs fået en ny chef som ikke, ikke overhovedet, mødte mig og mine værdier, min måde at være i verden på. Min oplevelse var for første gang i mit liv, at skulle præstere dobbelt så meget som mine mandlige kolleger, – at blive diskrimineret på mit køn. Oveni var der ikke andet end en oplevelse af dis-respekt, når jeg gik hjem kl. 19 (efter at have været i gang siden kl. 8 om morgenen) – ”skal du allerede hjem”?

Jeg opdagede at jeg langsomt var blevet reduceret til en skygge af mig selv, ingen tro på egne evner, jeg følte mig afmægtig og ude af stand til at handle.

Bunden var nået

Nu var jeg på bunden – og kunne kigge op mod lyset der føltes som uendelig langt væk, en lille rund plet, uoverskuelig langt oppe.

Og så kom det til mig… Hvad er det positive i det negative? Hvad er fordelene her i min situation. Mulighederne i at være træt af sit job, single, uden gæld, ingen børn? Og jeg kom i tanke om et ordsprog jeg havde hørt engang “when life hands you lemons, make lemonade” eller på godt gammelt dansk “Når livet giver dig citroner, så lav limonade!”

Det positive i det negative

Hvor det vendte hurtigt, faktisk fra den ene dag til den anden. Pludselig var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle handle og gøre noget andet.  Og helst også noget, som jeg ikke kunne have gjort, hvis jeg havde etableret mig med realkreditlån, mand og børn. Hvis jeg var låst i en hverdag hvor det ikke lige var muligt kun at tage hensyn til, hvad JEG havde lyst til, rejse, studere, arbejde som frivillig – uden at tjene nogle penge.

En gammel drøm

I min ungdom sad jeg hele vintersæsonen klinet til tv-et for at se de alpine ski-løbere med Ingemar Stenmark i spidsen, slås om world cup trofæet i slalom og storslalom. Jeg havde nok mit første ungdoms-idol crush på Ingemar – plakater og billeder prydede mit værelse og en belejlig halsbetændelse fik mig sengeliggende netop som der skulle være VM, hvert år.

Det var mange grund til, at jeg ikke kom i gang på de alpine ski før mange år senere.  Jeg var omkring de 30 år før de blev en fast del af mine vintre. Men derfra brugte jeg mindst en uge om året – og gerne mere på ski. Og nu var jeg så blevet nogle år ældre og så muligheden for at komme meget mere på ski.

Jeg kiggede mig omkring for hvordan mit nye projekt kunne realiseres. Og fandt en model der virkede som den helt rigtige løsning. Et halvt år på Oure Idrætshøjskoles Skilinje. Samlet set tre måneder i de franske alper, ski-undervisning og muligheden for at uddanne mig til ski instruktør.

“YES – det var det jeg skulle!”

Opsigelsen skrev jeg mens min chef var på sommerferie. Jeg kunne ikke se mig selv blive ved med at arbejde et sted, der ikke gjorde mig andet end mere og mere usikker. Færdig slut, ikke mere film, for nu i hvert tilfælde. Og ja tak til sne og ski.

Hvad jeg endte med at gøre, er egentlig ikke så afgørende, for det vigtigste var, at jeg fandt frem til at se mulighederne i min situation, det positive i det negative. Og jeg handlede på det. Det har været en af mine styrker igennem livet, kan jeg se nu – i bagklogskabens kloge lys.

Tillid, tro og håb

Det gav mig en oplevelse af selvbestemmelse og kontrol. Det styrkede min modstandskraft, min robusthed, at kunne finde det mulighederne i situationen, at kunne se igennem frustrationer og håbløshed. Jeg skabte mig håb, ikke bare for den tid der lå lige for, men også længere ude i fremtiden.

Benefit finding

Det jeg gjorde, har forskere arbejdet med gennem mange år efterhånden, og de har anvendt mere officielle betegnelser som “posttraumatisk vækst” og “benefit finding”. En livskrise, sygdom eller traumatisk oplevelse kan lede til efterfølgende større forståelse for egne styrker og øget robusthed. Nogle mennesker kan også opleve at deres relationer til andre blive stærkere og de føler sig tættere forbundet til familie og venner. Ikke  mindst kan en følgevirkning også være en øget påskønnelse af “de små ting i livet”.

What doesn´t kill you makes you stronger
Bevidstheden om at vi selv er med til at opbygge robusthed ved også at kigge på det positive i det negative, at sætte udfordringen eller krisen i en anden ramme, kan i sig selv give ekstra energi og håb for fremtiden. Troen på, at de begivenheder i livet som ikke er lutter lagkage, medvind på cykelstien, eller en dans på roser, er med til at give livet mening og styrke os!

Refleksionsøvelse

Er det altid muligt at se det positive i det negative? Prøv selv at kigge tilbage i dit liv. Find en situation, hvor du følte der ikke var en vej ud, en krise.

Hvordan har den påvirket dit liv?
Hvad ser du nu, der var gaven?
Hvis du skulle give dit ”gamle” jeg et råd, hvad ville du så sige til dig?
Hvad har du lært siden da?
Hvilket råd vil du give dig selv næste gang du står i en krisesituation?