60 71 67 05 info@abellcoaching.dk

En løbetur i rusk og regn ledt tankerne på robusthed

Der står de så, mine våde træningssko… til tørre på radiatoren efter en hård omgang løb i ruskende regn. De er på nogle gange om ugen, skoene, når jeg både træner min fysik og min robusthed. Egentlig træner jeg mest indendørs, men i dag var der sat løb på programmet, og det foregår i mit crossfitcenter altid udenfor.

Og hvordan leder det mig hen på modstandsdygtig?

Ja, under løbeturen kom jeg i tanke noget jeg læste i går, noget som bekymrede mig dybt.

Regnvejr holder børn hjemme fra skole

Jeg læste om forældre, der lader deres børn blive hjemme fra skole, hvis det regner og skoletiden indbefatter at børnene skal ud på cykel.

Ja, du læste rigtigt, børn bliver holdt hjemme fra skole – i regnvejr!

Både går børnene glip af vigtig undervisning og fællesskab, men ikke mindst – så fortæller forældrene både direkte og indirekte, at børnene ikke kan klare, når det bliver lidt ubekvemt, ubehageligt eller anstrengende.

Og hvis forældrene fortæller børnene det, så ender børnene også med at både at tænke og fortælle sig selv det samme.

Børnene går oven i købet glip af en mulighed for at træne deres egen robusthed og modstandskraft – og bliver mindre modstandsdygtige!

Du kan læse hele artiklen, hvor også nervøsitet for fremlæggelser skaber fravær, her

 

Vores tanker skaber vores liv

Vi har brug for at kunne udholde ubehag og tackle det, der er anstrengende.

Vi kommer til at møde det mange gange i livet – det er en del af livet!

Og den måde vi tænker om det er med til at præge, hvor meget det påvirker os – i både positiv eller negativ retning.

 

Mine egen tanke-træning

Mine tanker fløj også tilbage til da jeg selv var 14 år og næsten hver eneste aften skulle afsted til træning i min elskede svømmeklub.

Nogle gange var det godt vejr, nogle gange knap så godt.

Jeg kunne være heldig at blive kørt, men jeg kunne være endnu heldigere (kan jeg se nu) at få lov at cykle afsted i koldt, vådt og blæsende vejr.

For ubevidst havde jeg fundet et redskab til at træne min egen robusthed, modstandskraft og udholdenhed. Jeg skabte mig selv et lille mantra, når jeg sad der på cyklen, og bed tænderne sammen – mens jeg kiggede på bilisterne der susede afsted indenfor i deres bilers lune tørvejr:

”jeg er meget sejere end dem”

”jeg er meget sejere end dem”

”jeg er meget sejere end dem”

Træning af robusthed

Jeg tror fast på, at de cykelture har været med til at skabe det fundament, jeg siden har bygget mit liv på.

Så meget og automatisk, at da jeg løb der i morges – sammen med min gode træningsmakker Charlotte, så kom det ud af munden på mig

”vi er meget sejere end dem”

”dem” er de andre på trænings-holdet, der valgte at gennemføre deres løbeture indenfor på ro-maskine.

 

Magelig & modstandsdygtig – det handler om balance

Udenfor er vejret stadig koldt, blæsende og vådt, og jeg sidder herinde i varmen og nyder at jeg ikke behøver at flytte mig udenfor foreløbig.

For jeg er også magelig og synes det er træls og irriterende at blive våd og kold.

Men – når jeg først er derude, så er jeg ”meget sejere end alle dem der sidder indenfor i varmen”.

 

Hvad siger DU til dig selv?

Tænk lige efter, hvad siger du egentlig til dig selv, når det bliver koldt og vådt og ubehageligt?

Hvad siger du til dine børn?

Styrker du din modstandskraft og vedholdenhed? Styrker du dine børns?

Hvis ikke – hvordan kan du så forberede dig til din egen og børnenes fordel? Så du næste gang det bliver koldt, vådt og surt har en sætning klar.  Du må gerne bruge min

”jeg er meget sejere end dem”

”vi er meget sejere end dem”.

Har du lyst til at læse mere – så er du velkommen til at tage med en tur til Havana – eller kig med her hvor jeg deler et andet af mine livsmantraer “alt er en periode”

Artiklerne er alle skrevet af mig,

Stine Abell

 

 

Stine Abell Stress Coach

 

 

 

 

 

Du kan læse mere om mig og min baggrund her

Livsbalance test

LIVSBALANCE-test

Tilmeld dig her - og modtag LIVSBALANCE-testen, en test du hurtigt og enkelt kan udfylde for at få svaret på hvordan din LIVSBALANCE har det lige nu".

Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet "Power til din personlige udvikling" som udkommer hver 14. dag. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

 

Glæder mig til at inspirere dig. Mange hilsener Stine

Super - om lidt vil du modtage testen i din mailbox.