Lurer bekymringerne om, at stressen kommer igen?
Hvis du har været sygemeldt med stress mindst én gang, så frygter du måske at blive ramt af stress igen.
Du ved allerede nu, hvor belastende det kan være at
- være handlingslammet,
- have mistet overblikket og
- hvor meget dit liv og velbefindende bliver påvirket af belastende stress.
Mange er ramt af stress
Ifølge Stressforeningen er omkring 35.000 danskere hver dag, som er sygemeldt med stress.
Og Sundhedsstyrelsen oplyser, at andelen af voksne danskere, som oplever et højt stressniveau steget fra 21 pct i 2010 til 25 pct i 2017.
Et sted mellem 250.000 og 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
Det er måske ikke ligefrem optimistiske tal, men til dig en bekræftelse af, at du er helt normal.
Du er ikke alene med frygten for at stressen kommer igen
Der er mange, som har oplevet symptomer og dårlig trivsel som følge af langvarig stress. Mange som måske endda har været sygemeldt i kortere eller længere perioder.
Og mange går stadig rundt med frygten for at blive ramt af stress igen.
Og det er naturligt, når man har været igennem et længere forløb med usund stress.
Sådan har vi indtil nu set på stress
1) Et spørgsmål om krav og ressourcer
I mange år har vi talt om stress, som et spørgsmål om at være påvirket af flere krav, end vi har ressourcer til at håndtere.
Denne vinkel sætter os i en rolle, hvor vi nemt bliver offer for omstændighederne.
Har vi ressourcer nok til at klare de krav vi bliver stillet overfor?
Hvornår har vi ressourcer nok?
Hvem stiller krav, os selv?
Andre?
Vi kan arbejde på at skalere krav og ressourcer, så de hele tiden matcher.
Det er et stort arbejde, som kan være stressende i sig selv.
Og der kan være ting, der er uden for vores indflydelse, der er vilkår, som lige meget hvad vi gerne vil gøre ved dem, ikke kan ændres.
2) Balancen mellem arbejde og fritid
Vi har også talt om at skabe balance imellem arbejde og fritid.
At kunne balancere timerne, så der var timer man tilbragte på job, og timer man holdt fri – såkaldt work-life-balance.
Men måske har vi glemt at kigge ind i, hvad der reelt kan skubbe til denne balance.
Tænker du nogensinde på arbejde, når du holder fri?
Tænker du på din “fritid”, når du er på arbejde?
Disse tanker kan være med til at skubbe balancen. Og hvornår kommer tankerne om stress kommer igen – når du har fri eller når du er på arbejde, måske begge steder?
Den nye vinkel på stress – og hvorfor stress kommer igen
Måske provokerer jeg dig her, for vinklen kan være helt ny for dig.
Du kan ændre belastningen af krav ved at tænke anderledes om dem, og du kan ændre din “work-life” balance ved at kunne styre dine tanker.
Nyeste forskning indenfor stress viser,
at det der i virkeligheden skaber stress,
er bekymringer!
Ja, bekymringer – nemlig tanker vi gør os om ting ude i fremtiden – og som ikke har nogen løsning.
Dine tanker “om stressen mon kommer igen” – er med til at vedligeholde en stresstilstand!
Stop op og tænk
Prøv lige at tænke efter.
Hvor lang tid bruger du hver dag på at bekymre dig?
Hvor mange minutter, timer?
Det kan være
- bekymringstanker om din stress kommer igen,
- bekymringer om den knugende fornemmelse i maven, er det stressen der er på vej tilbage
- bekymringer om du bliver sygemeldt igen
- bekymringer om du bliver fyret
- bekymringer om du nogensinde bliver ”dig selv” igen
- etc
I hvor lang tid har det stået på?
Regn ud hvor mange timer du har brugt på alle disse bekymringer.
Skriv tallet ned.
Har de bragt dig nærmere en løsning?
Et svar på om du bliver stressramt igen eller ej?
Svaret er højst sandsynligt NEJ
Advarsel! Dine bekymringer er årsagen til, at stressen kommer igen!
Bekymringer er stressens bedste ven – og din værste fjende.
Punktum.
Det er i virkeligheden dem, som øger risikoen for, at du bliver ramt af stress igen. Din hjerne kan nemlig ikke kende forskel på tanker og virkelighed.
Bare tanken om at stå på kanten af en dyb kløft kan give svedige håndflader, selvom du sidder i en stol i din egen trygge stue.
Og det er derfor, at bekymringer er noget rigtig skidt.
De aktiverer den del af hjernen som håndterer trusler og sætter os i alarmberedskab til at håndtere en fare.
Men, det er en fare som er tænkt, ikke en fare vi står overfor i virkeligheden.
Denne konstante aktivering af hjernens trusselsberedskab overtager så at sige hjernen, belaster den – og samtidig slukker den for de dele af hjernen, som reelt kan håndtere kreative løsninger på problemer og udfordringer.
De gode nyheder – der selvfølgelig også håb for dig!
Første skridt på vejen er at forstå, at du er helt normal. Det er normalt at have mange tanker – og det er normalt at have bekymringer.
Vores hjerne bliver god til at gøre det, den gør meget af. Den kan betragtes som en muskel, lige som de muskler vi ellers har i kroppen. Når vi træner dem, så bliver de stærkere.
Ubevidst kan man komme til at træne sin bekymringsmuskel, så man bliver rigtig god til at bekymre sig.
Og mit bedste gæt er, at det er startet med noget, der er vigtigt for dig.
Du vil gerne være en god mor, gøre dit arbejde godt, det er vigtigt at blive færdig til deadline etc.
I forhold til en tidligere stresssygemelding, så er det også naturligt at bekymre sig, om det sker igen, at checke om symptomerne er der – for det er vigtigt, at det ikke sker igen!
Du er stadig helt normal! – det er naturligt at bekymre sig.
Tip: Dette kan du gøre, lige nu!
Tillykke, du kan nemlig hjælpe dig selv med det samme!
Er det svært?
Måske – måske ikke.
Men det første skridt til en forandring er bevidsthed.
Du har talt timerne du har bekymret dig – det er højst sandsynligt mange.
Har de bragt dig nærmere en løsning?
Har du nogensinde kunnet løse et problem uden at bekymre dig?
Aftale med dig selv – “bekymringstid”
Lav en aftale med dig selv om hvornår du vil bruge tid på at bekymre dig. Sæt evt et fast tidsrum af hver dag (f.eks. 16.00 – 16.15).
Kommer bekymringerne på andre tidspunkter, så kan du tale til dem:
Er det for godt til at være sandt?
Du tænker måske, det lyder for godt til at være sandt.
Er det bare det, der skal til, for at jeg kommer tilbage til mig selv, i kontrol over mine tanker?
– og ja, det er det – er min påstand.
Er det nemt?
Måske – måske ikke.
Nogle mennesker kan lynhurtigt mestre denne teknik.
Andre har brug for at træne det længere.
Lidt som hvis man skal lære en ny sport.
F.eks. svømning.
Nogle har naturlig flair for at svømme, og bliver lynhurtigt gode til det.
Andre tager noget længere tid, skal bruge mere træning.
Nogle virker måske helt håbløse – og svømmer stadig hundesvømning efter en måned.
Men ved vedholdende træning og teknikøvelser, måske suppleret med en personlig træner, så kan de også lære det.
Har du nogensinde hørt om nogen der ikke kunne lære at svømme?
Nej, vel?
Kommer stress så aldrig igen?
Stress er også et vilkår i den verden vi lever i.
Kortvarig stress er naturlig, og så længe der følger restitution efter en periode med pres, så kommer vi tilbage i balance.
Perioder vil være mere usikre, der er en global pandemi, virksomheder er pressede, fyringsrunder truer.
En kortvarig stress kan “tænde” for bekymringerne, en usikker periode kan også fyre op under bekymringstankerne.
Det er også naturligt.
Det vi skal være opmærksomme på, det er at vi ikke bevidstløst kører afsted, men stopper op, registrerer hvad der er i gang – og sætter os selv i førersædet.
Vælger – hvornår vil jeg bruge tid på bekymringstanker – hvornår vil jeg vælge noget andet at vende mit fokus imod.
Hvordan kommer du videre?
Jeg har nedenfor linket til nogle artikler, en bog og et klip på P1, hvor du kan få flere vinkler på den nye tankegang omkring stress.
Og dermed endnu mere hjælp til at slippe frygten for igen at blive ramt af stress eller stresssygemelding.
Skal jeg hjælpe dig?
Jeg er overbevist om, at du godt kan selv.
Og ligesom med en personlig træner, så går det oftest hurtigere og bliver mere præcist, hvis du får professionel hjælp i processen.
Jeg har hjulpet mange med at skrue ned for bekymringerne og op for tankekontrollen.
Hver gang glæder jeg mig over, hvor stor en forskel det kan gøre, at mindske stress og dagligt ubehag – og skrue op for trivsel og overskud.
Gratis introsession
Er det noget for dig? Du er velkommen til en gratis forsamtale online eller på telefon. Book den her
Du er også velkommen til at skrive til min brevkasse
Stine Abell, MINDstrain stresscoach, læs mere om Stine her
Artikler og anden inspiration:
Kradser du også i såret, når det i virkeligheden har behov for hvile?
Linda Burlans bog: Fængslende tanker
Interview med Stig Sølvhøj, som netop har afsluttet PhD afhandling om stress og bekymringer, på P1
Artiklerne er skrevet at Stine Abell, du finder flere under Blog
Vil du høre hvad andre siger kan du se mere her
