60 71 67 05 info@abellcoaching.dk

Det kan være nyttigt at lære af andre og ikke mindst forberede sig på noget, man ikke selv kender så meget til.

Samtidig er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft og drage sine egne erfaringer.  Det oplevede jeg på tætteste hold, da jeg var på et fantastisk besøg i Havana, Cuba.

Mødet med Cubaner kultur

Vi havde kun 3 dage på Cuba og havde haft – for – meget at se til inden afrejse. Så vi søgte vores informationer i en guidebog om denne spændende by. En by som bogstavelig talt var i forandring omkring ørerne på os.

En af de ting  som rejseguiden fremhævede og advarede kraftigt imod var at møde de henvendelser man ville få mange af i løbet opholdet i Havana. Meget vigtigt – ”du skal ikke svare på henvendelser fra de lokale!” De ville bare blive ved og ved, insistere på at sælge, eller bede om penge, hvis du viser dem den mindste interesse.

Så det gjorde vi så ikke – i hvert tilfælde de første mange henvendelser vi fik. Var afvisende – høflige, men afvisende – og det føltes ikke specielt behageligt. På ingen måde. Vi svarede ikke når vi blev kontaktet, eller sagde bare kort og med blikket rettet væk ”no thanks”.

Det var så meget imod vores natur, at vi alligevel ikke kunne blive ved med at være ikke-mælende stenansigter uden interesse, social nysgerrighed eller i det mindste almindelig høflighed.

Så vi kastede os lige så stille ud i det – smile tilbage og svare ”we are from Scandinavia” når vi blev spurgt.

Og så åbnede gaveboden sig….

Venlige interesserede cubanere der spurgte til hvor i Skandinavien vi kom fra og hvad vi syntes om byen. Mange ville selvfølgelig også gerne sælge os noget – men ikke på en irriterende eller insisterende måde. Hvis vi sagde nej tak, så mistede de enten interessen eller spurgte nysgerrigt videre til vores liv.

Der var mange der henvendte sig til os – også en del som faktisk tilbød at gøre nogle af de ting, der ifølge guidebogen ville resultere i en opkrævning af efterfølgende betaling.  Men forskellen var at de aldrig bad om betaling.

Vi fik snakket om mange ting, opblødning i forhold til USA, internet i Cuba, de gamle amerikanerbiler, hvor vi kom fra, og hvad vi syntes om byen. Vi fik taget billeder foran Jesus-statuen og ikke mindst fik vores datter lov at hilse på og få taget billeder med de (måske stakkels) små hunde udklædt til formålet – at trække turister til. Vi skulle bare ikke betale – nej nej, ”for free – come have your picture taken”.

Hvad var vi ikke blevet snydt for,
hvis vi havde fulgt guidebogens råd
og afvist al henvendelse?

En gavebod af  oplevelser i mødet med en kultur så langt fra vores egen. Smukke mennesker – udenpå som inden i.

Og det fik mig til at skrive bag øret, hvor vigtigt det er – at kunne mødes uden fordomme, uden forudfattede meninger om hvordan noget er, før det er prøvet af.

Når du tænker efter – hvad snyder du så dig selv for, ved at lytte til andre i stedet for at møde op med et åbent sind?

Jeg kan godt tænke tilbage til situationer hvor jeg har ladet mig farve og først sent – måske for sent – været åben for, hvad der også kunne dukke op af oplevelser og indlevelser. På Cuba var det heldigvis ikke for sent – og taknemmelig kigger jeg tilbage på et kort, intenst og absolut fantastisk ophold i Havana.