60 71 67 05 info@abellcoaching.dk

Er det symptomer på stress?

Når jeg møder en ny klient (coachee) til stresscoaching i min coachingpraksis, så er noget af det første vi afdækker – hvordan coachee har det, hvad der fylder i tankerne, hvilke kropslige fornemmelser & følelser coachee oplever og hvordan nattesøvnen er.

  • Malene har svært ved at trække vejret ordentligt og sover dårligt om natten
  • Kennet har en knugende fornemmelse om halsen og tiltagende hovedpine
  • Nikolaj har mistet overblikket og er konstant træt
  • Susanne har uro i benene
  • Helle græder ofte og har mistet lysten til sex

Vi taler om hvor længe disse tilstande har stået på – hvornår startede de og hvordan har de udviklet sig. Ofte får jeg spørgsmålet ”er det symptomer på stress?” når vi taler om den knugende fornemmelse i maven, uroen i benene, den dårlige nattesøvn, hovedpinen og tankemylderet. Og svaret er JA – det kan det absolut være.

Mød Malene, som havde svært ved at trække vejret. Hun føler sig vældig effektiv på arbejdet, et arbejde hun er rigtig glad for. Hun arbejder ofte omkring 12 timer om dagen og i løbet af arbejdsdagen går det egentlig meget godt. Hun har godt nok lidt svært ved at trække vejret helt ned i maven, men det er når Malene får fri, at det rigtig kan mærkes. Hun plejer at være glad for at dyrke motion, men hverken løbeturene eller fitness-centret er rigtig en mulighed, for hun synes ikke hun kan trække nok luft ned i lungerne. Og det forringer hendes livskvalitet væsentligt. Desuden er kollegerne opmærksomme på, at hun ser træt ud. Hendes chef kobler de mange timer på arbejdet, vejrtrækningsproblemerne og at Malene ser træt ud, til at hun nok har stress. Hun bliver sendt til lægen, som ikke kan finde noget tegn på sygdom – og derefter til stresscoach.

For at vi kan tale videre om stress, så er det vigtigt, at vi indkredser hvad vi tænker stress er, hvordan det opstår, og hvad vi så kan gøre ved det.

 

Hvad er stress?

Ordet stress bliver i dag brugt i flæng om mange forskellige tilstande og reaktioner, perioder med travlhed eller begivenheder der tolkes som farefulde eller udfordrende. Stress er IKKE en sygdom. Men vi har i dagens Danmark hver dag er omkring 35.000 personer sygemeldt med stress. Når vi taler stressbelastning i forbindelse med stresscoaching, så kan vi inddele stressbelastningen i kortvarig og langvarig stress.

 

Kortvarig stressbelastning

En kortere periode med belastning, som hurtigt overstås, hvorefter kroppen bringer sig selv i balance igen.

Du er pludselig knap for tid til at nå frem til et aftalt møde. Ubevidst sørger dit autonome nervesystem for at udskille hormoner som giver dig energi til musklerne og gør dig i stand til at skynde dig. Du holder dit fokus på målet, at nå frem til tiden. Dine tanker kredser om hvordan du kommer hurtigst muligt frem, når du det til tiden, hvad vil der ske hvis ikke du når frem….?

Du ankommer til mødet og kan sætte dig ned, puste ud – og deltage i den del af mødet der er tilbage.

Kroppen regulerer efterfølgende sig selv tilbage til normaltilstand. For det er det, kroppen er bygget til, at udløse energi og have fokus på at klare udfordringer og efterfølgende til at hvile og restituere – så der skabes balance i systemet.

 

Langvarig stressbelastning

Mange af os havner helt ubevidst i en længerevarende stressbelastning hvor vi ikke løbende får skabt rum til at genskabe balancen.

Hvis du over en længere periode oplever en belastning som følge af stort arbejdspres, usikkerhed på arbejdspladsen, problemer i familien med skilsmisse eller sygdom eller personlige problemer, så kan du udvikle den type stress, vi definerer som langvarig stress. Og det er her symptomerne på stress viser sig.

 

Individuelle tegn på stress

Stresssymptomerne findes i forskellige grader og de er individuelle. Malenes symptomer på stress er ikke de samme som Kennets, dine eller din kollegas symptomer på stress.

De mange forskellige tegn på stress, symptomerne, kan inddeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. De fysiske stress symptomer registrerer vi ofte selv. De psykiske og adfærdsmæssige kan vi både selv registrere, og de personer vi omgiver os med, kan også blive opmærksomme på de signaler, der indikerer langvarig stressbelastning.

Eksempler på de forskellige typer af stress symptomer

Eksempler på forskellige typer stress symptomer

FysiskePsykiskeAdfærdsmæssige
Uro i kroppenTankemylderUbeslutsomhed
StakåndethedNegative tankerManglende overblik
HjertebankenIrritabilitetTab af empati
HovedpineTræthedØget brug af stimulanser - kaffe/alkohol/cigaretter
MuskelspændingerSøvnproblemerUndgåelsesadfærd
SvimmelhedLettere til grådTrøstespisning
Ondt i mavenKoncentrationsbesvær
KvalmeBekymringstanker
Nedsat sexlystAngst
Infektioner

Fællesnævneren – ikke bare et symptom, men selve udløseren!

Selvom symptomerne er individuelle er der dog én fællesnævner for alle med længerevarende stress. Nemlig

BEKYMRINGER

Bekymringstanker er ikke bare et tegn eller symptom på stress – det er faktisk det, der udløser den langvarige skadelige stress. Mange tanker, som i timevis kører i negative tankespiraler. Tanker omhandlende begivenheder ude i fremtiden, bekymringer om ting der kan ske og som ikke har nogen løsning.

Mange mennesker er faktisk helt ubevidste om det, og det er måske derfor at stresskurven har været stigende igennem så mange år.

Det, der udløser den langvarige stress, er for mange bekymringstanker over for lang tid!

Et fuldtidsjob med bekymringer

Malene, som jeg skrev om tidligere, fik en aha-oplevelse, da vi kom ind på, hvor lang tid hun reelt brugte på at bekymre sig. Hendes mor er meget syg, og Malene vil gerne være der for hende. Men Malene bor i København, moderen bor på Fyn. Malene har et arbejde hun er rigtig glad for, men hvordan kan hun være glad, når hendes mor er syg? Hvordan hjælper hun sin mor bedst muligt? Skal moderen snart dø? Hvad nu hvis hun ikke kan få plads på hospice? etc…   Malene bruger 8-10 timer om dagen på arbejdet. Og der kan hun godt fokusere på opgaverne, så det er ikke her bekymringerne kører afsted med hende. Når Malene får fri, så starter de – bekymringerne! Vi regnede ud at Malene de sidste 5 måneder havde brugt mindst 5 timer om dagen på at bekymre sig, det vil sige 35 timer om ugen – og i alt over 900 timer. Eller tæt på en fuldtidsstilling oven i hendes almindelige arbejde – ikke underligt at Malene havde symptomer på stress, nemlig svært ved at trække vejret ordentligt ned i lungerne og en elendig nattesøvn.

Hvor længe bekymrer du dig?

Oplever du stress symptomer som dem beskrevet i tabellen ovenfor?

Tænk efter en gang – hvor meget tid bruger du egentlig på at bekymre dig?

Hvor mange timer helt konkret, hver dag?

Hvorfor udløser bekymringer stress?

Vores hjerne har ikke udviklet sig nævneværdigt de sidste 100.000 år. Dengang var det ofte et spørgsmål om liv eller død, når vi mødte en trussel – og der skulle handles hurtigt, rigtig hurtigt!

Og det kunne vi ved hjælp af vores kamp/flugt system. Lynhurtig beslutning kæmp eller flygt. Og kroppen gjorde sig på et øjeblik klar til kamp eller flugt ved at sende blodet fra mave-tarmsystemet ud i de store muskelgrupper, smertetærsklen hævedes og immunsystemet gjorde sig klar til at reparere eventuelle skader.

I nutiden oplever vi også udfordringer, som kan starte vores kamp/flugt system. Og de kan stadig opleves som farlige eller livstruende, selvom de reelt ikke er det. En vigtig præsentation, en deadline der nærmer sig, eksamen, du er forsinket på vej til et møde … Hvis vi kommer tilbage i balance efter en udfordring, så er det ikke noget problem. Så er det en kortvarig stressreaktion.

Bekymringer om fremtiden kan også starte vores kamp/flugt system. Hjernen kan nemlig ikke kende forskel på virkelighed og oplevelsen af virkelighed. Du mærker måske allerede svedige håndflader når du tænker på at stå højt oppe på en stige, at skulle holde en tale eller til eksamen. Bare tanken om at holde tale kan starte en bekymringsspiral bestående af negative tanker. Kører vi rundt der flere timer om dagen, så er vi hele tiden på vagt overfor farer, og vi har konstant aktiveret kamp/flugt systemet. Det blokerer for aktivering af det vi kalder for vores ro/hvile system, som skal genoprette balancen i kroppen og lade os op til mødet med en ny trussel eller udfordring – og livet i det hele taget.

Vejen ud af stress og bekymringer

Da Malene først kom i gang med coachingforløbet og lærte at skrue ned for sine bekymringer, så forsvandt hendes stresssymptomer lige så stille. Hvis hendes stresssymptomer dukker op igen, så ved hun nu, at det er et signal på, at hun er ude af balance. At hun skal være opmærksom på hvor, meget hun bekymrer sig, og tage de værktøjer i anvendelse hun har fået med fra coachingen.

Hvad kan du selv gøre?

Hvad skal du så gøre hvis du oplever at være fanget i negative bekymringsspiraler? Der er heldigvis hjælp at hente. Et helt konkret værktøj er, at erstatte bekymringerne med en anden type tænkning – nemlig løsningsfokuseret tænkning.

Løsningsfokuseret tænkning

Se på situationen, vurder hvad der er vilkår og hvad der reelt er et problem du kan gøre noget ved. Brainstorm på problemet, hvilke muligheder har du, læg så en konkret plan for hvad du nu vil gøre.

Vil du have mit enkle ark til hurtigt at komme i gang med løsningsfokuseret tænkning – så klikker du bare her
Du kan også læse mere om MINDstrain stress coaching, en ny nænsom og banebrydende stress coaching metode som er baseret på metakognitiv psykologi her – og få tips til hvordan du skifter fokus fra bekymringer til nærvær.