Tanken er faldet mig ind
– at der faktisk findes et anti-stress-gen, et livsbalance-gen
Tag med mig på et besøg i min ungdom og i sportens verden.
Som ung var jeg en ret talentfuld svømmer. Tit er det man er god til også noget, man synes er værd at bruge tid og energi på.
Og det var svømning for mig.
Jeg elskede at deltage i svømmestævner og samtidig havde jeg stor glæde ved det sociale fællesskab i svømmeklubben.
Performance til træning
På svømmeholdet var vi meget forskellige i vores tilgang til både træning og konkurrencer. Til træning var der nogle som ”klippede” af banerne, så de vendte rundt en 10 meter før kanten, hver gang vi skulle svømme lidt længere distancer.
Andre ledte efter anledninger til at hoppe op af bassinet og få en pause under den varme bruser.
Nogle ville gerne træne mere, herunder jeg selv, som efterlyste morgentræning. Men det lykkedes ikke at få sat det i værk. Og måske var det meget godt, at træningen ”kun” var 5 gange om ugen.
Flere % til stævnerne
Til stævnerne var vi også meget forskellige. Nogle havde ekstremt svingende resultater. Nogle kunne give sig mange % ekstra, når de fik trænerens personlige pep-talk inden et løb. Men var træneren fraværende mentalt eller fysisk, så gik det so-so. Andre var i stand til at give sig selv mere end 100%. Faktisk så meget, at de endte med at gå ud og kaste op efter et løb.
Fysisk kaste op!!!
Og jeg lå nok et sted imellem. Jeg tror nemlig at min krop har et ”balance-gen” eller et ”anti-stress-gen”.
Hvad er et “anti-stress-gen”
Det findes naturligvis ikke i “gen-håndbogen”. Men i min fortolkning, så er et “anti-stress-gen” en særlig intuitiv fornemmelse. En fornemmelse for hvor meget man kan “brænde sig selv af”, give den gas, performe – og så alligevel have lidt mere i reserve til at komme i mål. Også hvis der sker noget uforudset. Eller over en længere periode med stress og pres automatisk at kunne geare op og ned, så systemet ikke bliver så belastet at det brænder sammen.
Jeg oplever at have denne særlige egenskab, anti-stress-genet.
Det var måske det, som afholdt mig fra at nå top-top niveau i svømmeverdenen.
Men – som siden har guidet mig sundt igennem stressfulde perioder – på uddannelser, på job og til træning. At kunne give mig selv meget, men samtidig have en indre pejling af altid have lidt på tanken, til at kunne komme i mål. Og den indre fornemmelse, i længere perioder med massivt mentalt eller arbejdspres, at sørge for løbende at fylde på tanken. For mit vedkommende har det så været søvn, mentale pauser og sundt socialt samvær.
Presset var ikke konstant
Ud over det at have fornemmelsen af, hvor meget jeg skulle presse mig selv til stævnerne, så var hele sæsonens træning også tilrettelagt så vi fik mulighed for at restituere mellem stævnerne og der var perioder med ”tung” distancetræning og fokus på teknik, ligesom der var perioder med træning specifikt rettet mod at komme op i topfart. Og ikke mindst nedtrapning op imod vigtige svømmestævner.
Vi har alle brug en variation af pres og restitution
For selvom vi ”bare” var dygtige svømmere der trænede fem gange om ugen, så kan meget sammenlignes med den professionelle idrætsverden – og livet generelt.
Ingen kan køre på med speederen i bund i et væk, vi har alle brug for pauser, optankning og restitution.
Men vi har også brug for udfordringer og pres, for at kunne udvikle os. Det er det, som skaber robusthed og dermed de bedste forudsætninger for livsmestring. Robusthed er både evnen til at kunne håndtere udfordringer og stress, men også evnen til at komme igen efter svære perioder.
Vil du arbejde med dit ”anti-stress-gen”?
Det kan jo være fint nok at læse om mennesker, som har et anti-stress-gen. Men hvad nu, hvis man godt ved, at sådan et har man ikke, eller det ikke er så dominerende et gen?
Første skridt til en positiv forandring er bevidsthed.
Og når man er klar over, at man mangler en stopklods, eller den intuition der fortæller, at man er ved at nå bunden af tanken, så er der mulighed for at gøre noget aktivt. Og hvis du har læst med her på siden tidligere, så ved du måske også, at jeg er en ydmyg fortaler for at
Hvert mennesker er som
ALLE andre mennesker, som
NOGLE andre mennesker og som
INGEN andre mennesker
Så det, der kan hjælpe andre, kan højst sandsynligt også hjælpe dig. Men der vil også være områder hvor du er helt unik, og der hvor du skal finde ind til, hvordan det hele hænger sammen for dig og kun dig.
Få et overblik
Til en start vil jeg anbefale dig, at få et overblik over den situation, som du gerne vil træne dit anti-stress-gen i. Meget gerne en situation eller et forløb du allerede har været igennem og nu er ude på den anden side af – og tilbage i balance.
Det er når vi er i balance at vores hjerne virker bedst, ikke ser lurende farer alle vegne, kan komme med gode indsigter og løsningsforslag.
Start med at være detektiv på hvad du allerede har oplevet, når “genet” har været for svagt eller ikke eksisterende. Du kan forestille dig at flyve op i en helikopter for at få det fulde overblik over situationen og være nysgerrig på:
Hvad gik forud for, at du løb tør for energi og overskud?
- hvor lang var perioden der ledte op til?
- havde du (for) mange opgaver på arbejdet?
- havde du mange bekymringstanker, også når du holdt fri?
- havde du svært ved at sove?
- oplevede du hovedpine, spændinger eller andre fysiske ubehag?
- skete der flere ting i dit liv som føltes fysisk eller mentalt belastende?
Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?
Når du nu er kommet i balance igen, hvad vil du så gøre anderledes, hvis du stod i den samme situation igen?
Skriv det ned som gode råd til dig selv.
Alarm-klokken
Mind dig selv om, hvad er alarm-klokken. Det signal, der minder dig om, at nu er du på vej til at overhøre dit anti-stress-gen. For lur mig, den har ringet den alarm, anti-stress-genet har fortalt dig, at du var på vej ud i af balance. Du hørte bare ikke efter. For eksempel:
- dårlig nattesøvn
- tankemylder
- oplevelse af manglende overblik
Hvad skal du så gøre?
Lav en inspirationsliste, hvad kan du så gøre anderledes for faktisk at lytte til alarmen. Det kan både være nye mentale strategier og helt konkrete ændringer i dine daglige rutiner og prioriteringer
- lige at tænke igennem, hvilken opgave siger du faktisk nej til, hvis du siger ja til denne opgave
- gå tidligt i seng, så du får mulighed for 8 timers søvn
- planlægge noget du synes er hyggeligt at lave – gerne med andre mennesker
- o.l.
Og find så en måde hvor du sørger for at kigge på listen, og faktisk gøre det, der står. Så du får gang i træningen af dit anti-stress-gen.
Du kan finde inspiration til at tanke op, bruge din krop, få en bedre søvn, tolke signalerne i de følgende indlæg jeg også har skrevet.
Skal jeg hjælpe dig? Hvis det virker for overvældende at danne sig overblik, finde de rigtige balance-knapper at skrue på, så kan jeg hjælpe dig – du kan booke en gratis afklarende samtale med mig her
Du kan også læse mere om mig og min baggrund her
Tusind tak for et meget inspirerende blogindlæg med super vigtig pointer.
Jeg kan relatere til den manglende stop knap – lidt `a la Monty Python’s sorte ridder, som kæmper videre med fuld overbevisning selvom han mangler både arme og ben. Bide tænderne sammen hjælper heller ikke her.
Jeg er nysgerrig på hvordan en sådan ‘stop-knap’ opleves. Har du lyst at dele hvordan du mærker din?
Tak for din kommentar og meget tydelige billede af den nærmest “fantast”-kæmpende sorte ridder i Monty Python. Og jeg vil meget gerne dele ud af min oplevelse med min egen stop-knap. Der er flere vinkler til den – “stop-knappen” (som jeg oplever det).
Når jeg allerede kender risikoen på forhånd
Bare bevidstheden om at bevæge sig ind i en periode, som potientielt kan være for belastende, skubbe til livsbalancen, og i sidste ende kunne udløse uhensigtsmæssig stress, er for mig et opmærksomhedspunkt. Ikke at jeg planlægger alt i detaljer, men jeg har up-front fokus på noget af det vigtigste for at holde livs-balancen:
Vigtigst, min søvn. Jeg sørger for at planlægge at jeg får mine minimum 7 timers søvn. Det bedste for mig er, at gå så tidligt i seng, at jeg vågner før vækkeuret om morgenen.
Et andet vigtigt punkt er kost. Når jeg ved der bliver tryk på, så kender jeg også mig selv godt nok til at vide at sukkertrang og fast-food-lyst kommer til at melde sig. Så bruger jeg tid – feks i weekenden – på at forberede ugen, så det er nemt at lave sund mad på hverdagsaftenerne. Og jeg laver lækre snacks, som godt nok er søde og kalorierige, men som ikke er fyldt med hvidt sukker og tilsætningsstoffer. Så når jeg har travlt og snack-sulten melder sig, så er der forberedt noget lækkert jeg kan spise med god samvittighed.
Andre ting, som nemt kan forsvinde ud af kalenderen, når der er pres på, er socialt samvær og træning. Det er nemt ikke at planlægge eller aflyse. Men lige præcis socialt & træning er for mig også områder som er med til at skabe balance. Og det at mødes med venner eller familie kan være en “lakmus”-prøve – de kender mig, og kan godt spørge ind, om der er noget som er kommet ud af balance.
Håber det giver mening – hvad jeg er opmærksom på, når jeg ved der kommer en periode med belastning. Det vigtige her, er at blive klar over, hvad der er godt for lige præcis dig. Du vil nok have nogle sammenfald – f.eks. er søvn stor del af fundamentet for livsbalance og trivsel. Men det at være bevidst om, hvad der skal til, for at “tanke” op på lige præcis din balance – det er et detektivarbejde som du allerbedst kan udføre i perioder, hvor du har overskud.
Når jeg ikke har set det komme
Det er ikke alt, der kan planlægges og nogle gange står jeg pludselig i et epicenter af belastning, som jeg ikke havde set komme. Og vilkåret kan være, at jeg skal være der noget tid endnu. Her har jeg nogle strategier, som minder mig om “stop-knappen”. Jeg kender mine signaler på, at jeg er ude i noget, der skubber til min livs-balance. Det kan være tics ved øjet, svært ved at falde i søvn/vågne eller mange gange om natten med tankemylder, kort-for-hovedet. Det er min alarm-klokke, “hey – nu skal du gøre noget andet”! Tryk på “stop-knappen”. Jeg tager så min egen værktøjskasse i brug – her ligger blandt andet MINDstrain metoden (den kan du læse om i flere af mine andre indlæg), den hjælper mig med at sætte tankerne i system, så bekymringstanker og grublerier ikke får lov at fylde mere end et minimum. Derudover afhænger situationen af, hvad der er de bedste tiltag ellers at sætte i værk. Men for mig er det at prioritere søvn, gå-ture, yoga – aktiviteter som aktiverer det parasympatiske nervesystem – det virksomme supplement til MINDstrain.
Og en sidste ting, døgnet har kun 24 timer – det er et vilkår, og også nogle gange noget, som jeg skal minde mig selv om.
Jeg håber det har givet dig inspiration til at arbejde med din egen stop-knap og din livsbalance.
Tusind tak for at dele dine erfaringer. De er meget inspirerende fx det at lysten til fast-food ikke nødvendigvis er mangel på selv-disciplin, men faktiskt et stop-knap signal. Tak :).