Tillykke med din nye ”3 gode ting dagbog”
Med den har jeg inviteret dig til at få nogle nye gode vaner inden sengetid.
De kan have langvarig indflydelse på dit generelle velvære og din mentale trivsel.
Den mest effektive øvelse
Faktisk er denne øvelse en af de to mest effektive øvelser fra den positive psykologi.
Vi mennesker er designet til at holde øje med, huske på og lære af alt det der er negativt/farlige. Og det kan vi på sin vis være glade for, da det har været med til at sikre vores overlevelse gennem tiden. Men – det negative/farlige har en tendens til at hænge ved, mens positive oplevelser er mere flygtige og hurtigt forsvinder ud af vores bevidsthed igen. Derfor er denne øvelse en måde både at genoplive, men også få øje på og forlænge de positive oplevelser vi har igennem en dag.
3 gode ting
Hver aften, finder du din lille orange ”3 gode ting”-bog frem og skriver tre ting, der er gået godt i løbet af dagen. Du kan udbygge med at forklare hvorfor de gik godt.
Det kan være små ting som
jeg havde en hyggelig samtale med en ven/veninde
eller en større ting
jeg fik det job jeg har søgt.
Efter hver beskrivelse af den positive begivenhed, så besvar med dine egne ord spørgsmålet ”hvorfor skete denne gode ting?” For eksempel
jeg havde en god samtale med min ven/veninder fordi jeg tog mig tid til at ringe til hende.
Har du god tid, så gør dig ekstra umage
Den helt grundige måde at arbejde med tre gode ting, er
- giv begivenheden en titel (kollega komplimenterede mig på det arbejde jeg havde lavet på projektet)
- skriv præcis hvad der skete, med så mange detaljer som muligt, inklusiv hvad du gjorde og sagde og hvis andre var involveret, hvad de gjorde og sagde.
- beskriv hvad du tænker grunden var til denne begivenhed – hvorfor det skete. Du må også meget gerne fokusere på, hvad det var DU gjorde for at få denne gode ting til at ske.
Skriv fra ❤️ – det er lige meget med stavning, tegnsætning & grammatik – det vigtige er at du får beskrevet begivenheden i så mange detaljer som muligt.
Vigtigst – hvad virker bedst for dig!
Og i sidste ende – så er det vigtigt, at du får tilrettet øvelsen, så den passer bedst til dig. Eksperimenter med få eller flere ord. Se hvad du synes bedst om.
Rigtig god fornøjelse
Vil du gerne modtage flere værktøjer til at arbejde med din mentale trivsel, så tilmeld dig mit nyhedsbrev POWER til dit personlige lederskab.
PPS: har du spørgsmål – om denne øvelser eller andet i relation til stress, styrker & personlig udvikling – så er du altid velkommen til at skrive til min brevkasse – det er 100% anonymt.
PPPS: har du lyst til at høre om positiv psykologi fra en af grundlæggerne – så kan du møde Martin Seligman i denne TEDtalk